Stenca Solutions med egen produktion

Stenca Solutions overtager med virkning fra 1. oktober 2022 selv produktionen af Stenca Pipe produkterne. Produktionen er hidtil udført af Salling Plast i Ranum. Som følge af omstrukturering af Salling Plast er der opstået en unik mulighed for at Stenca Solutions selv kan overtage produktionen.

Stenca Solutions overtager produktionsapparatet i Ranum på adressen Idrætsvej 12, 9681 Ranum og fortsætter nu produktionen med egne medarbejdere.

Sten Hunt Guldberg – indehaver af Stenca Solutions – udtrykker stor tilfredshed med, at vi med denne ordning kan fastholde produktionen i Vesthimmerlands kommune og være med til at sikre arbejdspladser i området. Stenca Solutions har haft et godt samarbejde med Salling Plast, men ser også med tilfredshed på at vi med denne ordning kommer endnu tættere på produktionen af vores produkt.

Stenca Pipe er et unikt produkt til isolering af rør til anvendelse on- og offshore i bl.a. kraftvarmeværker, skibe, olieboreplatforme og PFSO-enheder. Stenca Pipe er lige blevet vurderet i forhold til konkurrerende produkter – cullular glass, Stone wool og Pyrogel i forhold til miljøbelastning. Ud fra 18 punkter scorer Stenca Pipe bedst på samtlige og miljøbelastningen vurderes til at være 89% lavere end det produkt der scorer dårligst.

Med et marked – hvor der i større og større omfang efterlyses grønne løsninger, har vi her et produkt der i høj grad kan bidrage til fremtidens løsninger, udtaler Sten Hunt Guldberg.